Join us on a literary world trip!
Add this book to bookshelf
Grey
Write a new comment Default profile 50px
Grey
Subscribe to read the full book or read the first pages for free!
All characters reduced
Falske værdier - cover

Falske værdier

Lee Child

Translator Michael Alring

Publisher: Jentas

  • 0
  • 0
  • 0

Summary

Velkommen til Margrave, Georgia – men bliv ikke alt for knyttet til stedet. Byens beboere er enten involveret i en farlig sammensværgelse, eller med hastige skridt på vej mod den sikre død … eller begge dele. 

Det er ikke en varm velkomst, der venter Jack Reacher, eks-militærmand, da han står af en Greyhound-bus i sydstatsbyen Margrave. Inden for kort tid arresteres han og anklages for mord. 

Det eneste Jack Reacher ved med sikkerhed er, at han ikke har slået nogen ihjel. I hvert fald ikke for nylig. Og slet ikke i Margrave. Men politiet har øjenvidner, der placerer ham på gerningsstedet.

Da det viser sig, at mordet, der er blevet begået, alligevel angår ham personligt, må han søge hjælp hos de eneste to, han kan stole på i den korrupte by. For selve byens fundament er bygget på en udspekuleret ondskab. En ondskab med rødder så dybe, at den er svær at stoppe. Men Jack Reacher har tænkt sig at prøve.
Available since: 09/23/2021.
Print length: 300 pages.

Other books that might interest you

  • Begravede hemmeligheder - cover

    Begravede hemmeligheder

    Linwood Barclay

    • 0
    • 0
    • 0
    Da David Harwood bliver bedt om at køre forbi sin kusine, Marla, der er traumatiseret af at have mistet sit barn ved fødslen, tror han, at det bliver et hyggeligt afbræk i sit ellers håbløse liv. Men da han ankommer, er der blod på Marlas hoveddør. Og hvad værre er, så har Marla et lille barn hos sig, som hun hævder, "en engel" har afleveret til hende. Kort efter findes en kvinde dræbt, stukket ihjel, og hendes lille dreng er forsvundet. Alt tyder på, at Marla har gjort noget ganske forfærdeligt. Men selvom beviserne er overvældende, kan David ganske enkelt ikke tro, at hans kusine har begået mordet. Men hvis ikke det var Marla, hvem dræbte så Rosemary Gaynor? Og hvorfor tog vedkommende hendes lille dreng og gav ham til Marla? Det er op til David at finde ud af, hvad der virkelig skete, men han opdager hurtigt, at sandheden måske er langt værre, end nogen kunne forestille sig.
    Show book
  • Tegnet - cover

    Tegnet

    Raymond Khoury

    • 0
    • 0
    • 0
    Journalisten Gracie Logan befinder sig om bord på et forskningsskib i Antarktis for at filme en kæmpemæssig kælvende isbræ, da himlen i det samme oplyses af det særeste fænomen: En lyssfære kommer til syne, drejer hurtigere og hurtigere rundt over skibet og forsvinder så igen.Gracie er hårdnakket ateist, men både hun og de andre ombordværende fyldes med ærefrygt. Mens resten af verden forsøger at finde ud af, hvad det var, man så, hører Gracie om en hellig mand, der aldrig har set fænomenet, men ikke desto mindre har afbilledet det igen og igen. Han kalder det for Tegnet og siger, at det er et vink fra Gud til menneskeheden om, at kursen må lægges om.Men er det Gud, der vil i kontakt med sine skabninger? Eller er fænomenet menneskeskabt og et led i en ondsindet plan? Pludselig viser Tegnet sig flere steder på jorden, mens fanatiske trossamfund begynder at skændes om, hvis gud det er, der taler.Den internationale bestsellerforfatter Raymond Khoury er tilbage med en superspændende roman om evig frelse – eller total ødelæggelse.Lydbogen er indlæst af Torsten Adler, der er professionel indlæser. Han har i mange år indlæst romaner, noveller og digte for bl.a. Gyldendal. Han er kendt som speaker på store DR dokumentarprogrammer i tv.
    Show book
  • En affære i Paris - cover

    En affære i Paris

    Robert Goddard

    • 0
    • 0
    • 0
    Spændingsroman, som foregår i 1919: Verdens øjne hviler på Paris, hvor statsledere, diplomater og politikere er samlet for at diskutere skæbnen for den halvdel af verdens nationer, som lider under eftervirkningerne fra den verdensomvæltende Første Verdenskrig. 
    En horde af journalister, spioner og medløbere er også samlet i byen, og den sidste ting i verden det britiske diplomati har brug for i denne situation er en skandale. Så da sir Henry Maxted under mystiske omstændigheder falder ned fra taget af den bygning, hvor hans elskerinde bor, er deres første indskydelse at hemmeligholde alle mistænkelige aspekter af denne begivenhed. Men sir Henrys søn, James ’Max’ Maxted, har andre planer. Han beslutter sig til at finde ud af, hvordan og hvorfor hans far døde, også selvom det betyder, at indtrykket af harmonisk ro, som forhandlingsdelegationen har arbejdet hårdt for at opretholde, forstyrres. 
    Flere lande kæmper for at opnå en plads i historiebøgerne, og i en by, hvor der er så meget på spil, er det svært at kende forskel på venner og fjender. Max vil snart opdage, at hans jagt på sandheden vil trække ham ind i et mørke, hvor han mere end nogensinde før har brug for at kende sine venner. 
    Indlæst af Dan Schlosser 2015.
    Show book
  • Offline - cover

    Offline

    Anne Holt

    • 0
    • 0
    • 0
      
    I foråret 2014 bliver Oslo ramt af endnu et terrorangreb, da en bombe springer i hovedkontoret til Islamisk Samarbejdsråd i Norge, ISAN, og 23 mennesker bliver dræbt. 
    Meget tyder på, at det er radikale jihadister, der står bag. Organisationen Profetens Sande Ummah påtager sig skylden for terrorhandlingerne og truer med flere. To dage efter ryster endnu en bombe den norske hovedstad. Befolkningens frygt for deres muslimske medborgere tager til for hver uge der går, uden at politiet kommer nærmere en opklaring af hvem der egentlig står bag angrebne. 
    Fjernt fra begivenhedernes centrum sidder Hanne Wilhelmsen i sit selvvalgte eksil i Oslo-bydelen Frogner. Hun har fået til opgave – sammen med kriminalbetjent Henrik Holme – at kigge nærmere på en gammel, uopklaret forsvindingssag fra 1996. Da Hannes gamle kollega og nu falleret politimand Billy T. opsøger hende, dybt bekymret over at hans 22-årige søn Linus tilsyneladende er ved at konvertere til islam, begynder Hanne Wilhelmsen at indse at et kapløb mod kræfter endnu farligere end hidtil antaget er i gang. 
    Endemålet bliver snart skræmmende tydeligt: 17. maj 2014, 200-året for den norske grundlov. 
    Hanne Wilhelmsen er tilbage! 
      
     
    Show book
  • Offer - cover

    Offer

    Paul Cleave

    • 0
    • 0
    • 0
    Den internationale bestsellerforfatter bringer endnu en gang en af sine mest kendte romanfigurer på banen, den frygtede og berygtede Christchurch-snitter – men nu er det hans liv, der står på spil.Joe Middleton husker ikke at have slået nogen ihjel, så efter hans mening kan en jury umuligt dømme ham som seriemorder. Joe er fuldkommen overbevist om, at retssystemet nok skal redde ham til sidst.Andre kender Joe som den berygtede Christchurch-snitter og ønsker ham død. For eksempel har Melissa, Joes medskyldige, sine egne grunde til at lægge planer for hans død, før han kan nå at komme for retten.  Og så er der alle de pårørende til Joes ofre gennem tiden ... Sidst, men ikke mindst er Carl Schroder, tidligere kriminalassistent, fast besluttet på at få sat endegyldigt punktum for sit livs allerstørste sag.Joe har udtænkt en desperat plan for at redde sig ud af den katastrofale knibe, og den har bare at virke, for inden længe risikerer Joe at blive selve salgsargumentet for en genindførelse af dødsstraffen i New Zealand, og det var ikke helt den dramatiske afslutning, han havde håbet på ...
    Show book
  • Mord i rendestenen - cover

    Mord i rendestenen

    Dan Turell

    • 0
    • 0
    • 0
    En kold vinteraften bliver en af den navnløse journalist-detektivs tidligere veninder beskudt af en snigskytte. Mens hun behandles på hospitalet bliver et andet sagesesløst offer dræbt på samme gade. Og da endnu et offer falder for den gale morder, stiger panikken i kvarteret. Politiet står uden spor, men da journalisten selv bliver målet for morderens kugler, kommer en tragisk sandhed for dagen. ”Der er noget ubeskriveligt underfuldt over hans krimiunivers ... Dan Turèll kan trylle med sin eventyrverden af værtshuse og natteravne.”- Berlingske Tidende ”Vederkvægende cocktail af mord, narko og porno. - Information ”Dette er en gennemført vedkommende og umådelig levende kriminalroman.” - Vestkysten
    Show book